En konus er hurtigt tegnet, men ved drejebænken skal du vide, hvor mange grader du skal svinge overslæden. Her ser du, hvordan du ud fra målene på tegningen regner konusforholdet og indstillingsvinklen ud, og hvornår pinoldokken egner sig bedre end overslæden.
Konusforhold
Konusforholdet angiver, hvor mange millimeter diameteren aftager på en bestemt længde. På tegninger står det oftest som et forhold, for eksempel 1 : 10 – diameteren bliver 1 mm mindre på 10 mm længde.
- C konusforhold (som tal eller som 1 : x)
- D stor diameter i mm, d lille diameter i mm
- L konuslængde i mm
Indstillingsvinkel for overslæden
Overslæden svinges den halve konusvinkel α/2. Den får du via tangens. Fordi diameteren aftager på begge sider af aksen, står den halve diameterforskel i tælleren:
Eksempel
En konus skal drejes med overslæden (D = 30 mm; d = 24 mm; L = 60 mm).
C = 30 mm − 24 mm60 mm = 0,1 = 1 : 10
tan α2 = 0,12 = 0,05 → α2 ≈ 2,8624° ≈ 2° 51′ 45″
Overslæden svinges knap 2° 52′. Radialt skal der i alt fremføres (30 − 24) / 2 = 3 mm.
Grader, minutter, sekunder
Mange skalaer på overslæden er inddelt i grader og minutter. Lommeregneren giver decimalgrader. Ved omregningen ganger du decimalerne med 60. Af 0,8624° · 60 = 51,74′ bliver 51 minutter, og 0,74′ · 60 giver ca. 45 sekunder. 2,86° er altså ikke 2° 86′, men 2° 51′ 45″.
Overslæde eller pinoldok?
Overslæden kan indstilles til enhver vinkel, men dens vandring er kort, og den bevæges i hånden. Til lange, slanke konusser kan man i stedet forskyde pinoldokken til siden og dreje emnet mellem spidser med langsgående tilspænding. Forskydningen afhænger så af hele emnets længde LW:
Det egner sig kun til slanke konusser. Bliver forskydningen større end ca. en halvtredsindstyvendedel af emnelængden, sidder spidserne skævt i centerhullerne. Det er tilfældet ved alle konusser, der er stejlere end 1 : 25 – i eksemplet ovenfor med 1 : 10 er det altså bedre at bruge overslæden.
Morsekonusser og stejlkonusser
Værktøjsholdere er standardiserede konusser. Morsekonusser er meget slanke og ligger afhængigt af størrelsen tæt på 1 : 20, men ikke præcist – MK 3 har for eksempel ca. 1 : 19,922. Stejlkonusser til fræseholdere har 7 : 24 og holder ikke af sig selv, de trækkes fast.
Typiske fejl
- Svinget α i stedet for α/2: Konussen bliver dobbelt så stejl.
- Diameterforskellen ikke halveret: I tangens står (D − d) / 2 over L, ikke D − d.
- 1 : 10 indsat som 10: Som tal er C = 0,1.
- Konuslængde i stedet for emnelængde ved pinoldokken: Forskydningen gælder for hele længden mellem spidserne.
- Lommeregneren ikke stillet på grader: arctan giver så en værdi i radianer.
- Decimalgrader læst som minutter: 2,86° bliver til 2° 51′ 45″, ikke 2° 86′.